Ministeriet for Grøn Trepart samt Miljø- og Ligestillingsministeriet beskriver begge, at iltsvindet i de danske farvande er blevet værre i løbet af de sidste 15 år, som vist i figur 1.
Det er i og for sig korrekt. Hvis vi kigger på de sidste 15 år, har der været en større udbredelse af iltsvind i de danske farvande. Figuren præsenterer dog kun et subset af det samlede datasæt for iltsvind, hvilket giver et misvisende billede af den langsigtede udvikling i de danske farvande.
Figur 2, som dækker hele perioden fra 1989 og frem til i dag, præsenterer et andet billede. Realiteten er, at iltsvind udviser en meget høj varians uden nogen tydelig trend. Dette er endda endnu mere bemærkelsesværdigt, når vi sammenligner det med landbrugets forbrug af kunstgødning.
Siden 1989 er forbruget af kunstgødning faldet markant:
Nitrogen: Reduceret med ca. 50 %
Fosfor: Reduceret med ca. 66 %
På trods af denne store reduktion er der ingen synlig effekt på omfanget af iltsvind i de danske farvande. Der er her et argument for, at landbrugets brug af kunstgødning ikke har den store påvirkning på niveauet af iltsvind i de danske farvande i september. Det tyder derimod på, at iltsvind i september i langt højere grad er et produkt af andre faktorer, der varierer meget, såsom vind, temperatur og nedbør. Dermed er det også uklart, i hvor høj grad en yderligere reduktion af kunstgødning reelt ville mindske udbredelsen af iltsvind.
Endelig er det vigtigt at forstå, at iltsvind er et naturligt fænomen, der kan opstå uafhængigt af menneskelig påvirkning. Mig bekendt er der den dag i dag stadig ikke fastsat et estimat for, hvad den naturlige udbredelse af iltsvind er. Derudover er der heller ikke opstillet et konkret mål for, hvor meget ministerierne ønsker at reducere udbredelsen af iltsvind.
Konklusion
Argumentet her er ikke, at der skal bruges mere kunstgødning, men at vi må anerkende, hvad dataene faktisk viser. Når man ser på de samlede tal siden 1989, er der ingen tydelig sammenhæng mellem landbrugets forbrug af kunstgødning og omfanget af iltsvind i september.
For det andet understreger det, hvordan små udpluk af længere dataserier kan skabe et misvisende billede af et givent emne – i dette tilfælde iltsvind.
Noter:
Noter: Data for iltsvind er baseret på målinger fra midten af september. Jeg ved ikke, om andre ligger inde med data for øvrige måneder (mest relevant ville være juni, juli og oktober). Dette ville kunne bruges til at undersøge udbredelsen af iltsvind yderligere og måske identificere en skjult trend.
Kilder:
Historisk Iltsvind:
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/iltsvind-er-et-stigende-problem-i-de-danske-farvande-men-det-er-ikke-saa-slemt-som-for-20-aar-siden
Kunstgødnings data:
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=KVAEL2&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree
Ministerier:
https://sgav.dk/alle-nyheder/nyheder/2025/okt/iltsvindet-fortsaetter-med-at-brede-sig-
https://mst.dk/nyheder/2023/september/markant-forvaerret-iltsvind